Territoire autonome
rattaché au Danemark
Groenland

Lois diverses à portée linguistique

 

1) Décret-loi du gouvernement du Groenland sur la Loi du Landsting concernant le traitement des affaires dans l’administration publique (2011)
2) Décret exécutif sur l'éducation complémentaire, l'éducation spécialement organisée en groenlandais et en danois et l'éducation en langue maternelle (1999)
3) Loi de l'Inatsisartut sur l'enseignement secondaire supérieur (2011)
4) Loi du Groenland sur la radio et la télévision (2014)
5) Décret exécutif sur l'étiquetage des aliments (2020)
6) Décret exécutif du gouvernement du Groenland sur les noms de rues, de lieux et de chemins, d'adresses et les noms résidentiels complémentaires (2021)
7) Règlement intérieur de l'Inatsisartut (2022)
8) Décret-loi de l'Inatsisartut sur l'enseignement primaire et secondaire (2023)
9) Décret-loi sur l'administration de la justice au Groenland (2023)
10) Loi sur l’Inatsisartut et le Naalakkersuisut (2023)
11) Loi du Groenland sur l'industrie cinématographique (2024)
12) Loi de l'Inatsisartut sur la commercialisation et l’étiquetage (2025)

Selvstyrets lovbekendtgørelse af landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning (2011)

Artikel 1

Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands Selvstyre og kommunerne.

Stk. 2. Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at loven helt eller delvist skal gælde for nærmere angivne selskaber, institutioner m.v., som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af Grønlands Selvstyre eller en kommune, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på Selvstyrets eller en kommunes vegne. Naalakkersuisut kan herunder fastsætte regler om opbevaring af dokumenter m.v. og om tavshedspligt.

Artikel 7

En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.

Artikel 7 a

Den, der er part i en sag, kan tilkendegive at vedkommende ønsker at blive betjent på grønlandsk eller dansk. En sådan tilkendegivelse er bindende for myndigheden.

Décret-loi du gouvernement du Groenland sur la Loi du Landsting concernant le traitement des affaires dans l’administration publique (2011)

Article 1

La loi s’applique à tous les secteurs de l’administration publique relevant du gouvernement autonome du Groenland et des municipalités.

1.2. Le gouvernement du Groenland peut établir des règles selon lesquelles la loi s'appliquera en tout ou en partie à des sociétés, des institutions déterminées, etc., qui ne peuvent être classées comme administration publique. Toutefois, cela ne s'applique que si les dépenses de leurs activités sont principalement couvertes par le gouvernement autonome du Groenland ou une municipalité, ou dans la mesure où le pouvoir de prendre des décisions au nom du gouvernement autonome ou d'une municipalité leur a été accordé par ou conformément à la loi. Le gouvernement du Groenland peut, entre autres, établir des règles concernant le stockage de documents, etc., et sur la confidentialité.

Article 7

Une autorité administrative doit, dans la mesure nécessaire, fournir des conseils et une assistance aux personnes qui s'informent sur des questions relevant du domaine de compétence d'une autorité.

7.2. Si une autorité administrative reçoit une demande écrite qui ne concerne pas son domaine de compétence, la demande sera transmise à l'autorité compétente dans la mesure du possible.

Article 7a

Une personne peut signifier lors d'une communication qu’elle souhaite recevoir le service en groenlandais ou en danois. Une telle demande est contraignante pour l’autorité.

Mærkningsbekendtgørelsen (2020)

Artikel 11

Mærkning i henhold til denne bekendtgørelse skal være:

1) let læselig
2) klart synlig, og
3) uudslettelig.

Stk. 2. Mærkning i henhold til kapitel 4-9 skal endvidere være:

1) anført på grønlandsk, engelsk eller dansk eller på andre sprog, der i det konkrete tilfælde kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk, og
2) anført på et iøjnefaldende sted.

Stk. 3. Det er en betingelse for salg af fødevarer med engelsk mærkning, at der i forretningslokalet foreligger en af virksomheden udarbejdet parlørliste. Listen skal tydeligt angive betegnelserne på engelsk, grønlandsk og dansk for de hovedingredienser, som fremgår af ingredienslisterne for de solgte typer fødevarer. Allergene ingredienser, jf. § 23, stk. 2, skal altid fremgå af listen, samt være særligt fremhævet.

Stk. 4. Parlørlister omfattet af stk. 3 skal forudgående være godkendt af tilsynsmyndigheden. Til brug for godkendelsen skal der ud over parlørlisten fremsendes information om hvilke fødevarer med engelsksproget mærkning der vil blive solgt, samt dokumentation af disse fødevarers engelsksprogede ingredienslister.

Stk. 5. Inden godkendelse kan udstedes, skal Grønlands Sprognævn have lejlighed til at udtale sig om de i parlørlisten anvendte grønlandske betegnelsers korrekthed.

Artikel 23

En allergen ingrediens skal fremhæves visuelt på en måde, der klart adskiller den fra de øvrige ingredienser på ingredienslisten, for eksempel ved hjælp af skrifttype, typografi eller baggrundsfarve.

Stk. 5. Der skal på forespørgsel mundtligt vejledes om, hvorvidt der er anvendt allergene ingredienser i en færdigpakket fødevare, og hvilke allergene ingredienser der i givet fald er tale om. Vejledningen skal gives på et sprog, som forstås af den, vejledningen skal rettes til.

Décret exécutif sur l'étiquetage des aliments (2020)

Article 11

L'étiquetage selon le présent décret doit être :

1) facile à lire
2) clairement visible, et
3) indélébile.

11.2. L'étiquetage conformément aux chapitres IV à IX doit également être :

1) énoncé en groenlandais, en anglais ou en danois ou dans d'autres langues qui, dans le cas spécifique, ne diffèrent du danois que par des différences orthographiques insignifiantes, et
2) indiqué dans un endroit bien visible

11.3. La vente de produits alimentaires étiquetés en anglais est conditionnée par la mise à disposition dans les locaux commerciaux d'un guide de conversation préparé par l'entreprise. La liste doit indiquer clairement les noms en anglais, en groenlandais et en danois des principaux ingrédients qui apparaissent dans les listes d’ingrédients des types d’aliments vendus. Les ingrédients allergènes, cf. l'art. 23, paragraphe 2, doivent toujours apparaître sur la liste et être particulièrement mis en évidence.

11.4. Les listes des guides de conversation visées au paragraphe 3 doivent être préalablement approuvées par l'autorité de contrôle. Pour l'approbation, en plus de la liste des phrases, des informations doivent être soumises sur les aliments avec un étiquetage en anglais qui seront vendus, ainsi que la documentation des listes d'ingrédients en anglais de ces aliments.

11.5. Avant que l'approbation ne soit donnée, le Conseil de la langue groenlandaise doit avoir la possibilité de commenter l'exactitude des termes groenlandais utilisés dans le guide de conversation.

Article 23

Un ingrédient allergène doit être mis en évidence visuellement de manière à le distinguer clairement des autres ingrédients de la liste des ingrédients, par exemple en utilisant une police, une typographie ou une couleur en arrière-plan.

23.5. Sur demande, des indications verbales doivent être fournies indiquant si des ingrédients allergènes ont été employés dans un produit alimentaire préemballé et, si oui, quels ingrédients allergènes sont concernés. Les indications doivent être fournies dans une langue comprise par la personne à laquelle elles doivent être adressées.

Selvstyrets bekendtgørelse om vejnavne, pladsnavne og stinavne, adresser samt supplerende bostednavne (2021)

Artikel 3

Vejnavne

Et vejnavn kan sammensættes af indtil 40 tegn. Forkortelser i vejnavne bør så vidt undgås.

Stk. 2. Til ethvert vejnavn fastsættes tillige et vejadresseringsnavn, på indtil 20 tegn. For vejnavne på 20 tegn eller derunder, er vejnavnet også vejadresseringsnavn. For vejnavne over 20 tegn fastsættes vejadresseringsnavnet ved forkortelse af vejnavnet. Ved forkortelse skal flest mulige af de 20 tegn anvendes, og alle ord i vejnavnet bør være repræsenteret. Forkortelser i vejadresseringsnavnets begyndelse skal af hensyn til maskinel, alfabetisk sortering så vidt muligt undgås.

Stk. 3. Vejnavne og vejadresseringsnavne fastsættes i overensstemmelse med den officielle grønlandske retskrivning. Vejnavne og vejadresseringsnavne i Nord- og Øst- og Sydgrønland kan have forskelle i skrivning grundet variationer i dialekter. De tegn, der kan indgå i vejnavne og vejadresseringsnavne, er store og små bogstaver i det grønlandske alfabet (a-å), cifrene 0-9, mellemrum, bindestreg, punktum og apostrof. Danske og udenlandske personnavne og bostednavne kan fastsættes i vejnavne, uden at de er anerkendt i grønlandsk retskrivning, eksempelvis venskabsbynavne.

Stk. 4. Når adressemyndigheden fastsætter nyt vejnavn, som skal indeholde et eksisterende stednavn, og dette stednavn fremgår af Grønlands Stednavneregister, skal adressemyndigheden i vejnavnet anvende den form af stednavnet, der er angivet i stednavneregisteret.

Artikel 9

Supplerende bostednavne

Adressemyndigheden kan registrere supplerende bostednavne, der indgår i alle de adresser, der er beliggende på det geografisk afgrænsede område, som det pågældende supplerende bostednavn dækker, jf. stk. 5.

Stk. 2. Som supplerende bostednavn kan anvendes et egentligt bostednavn eller et andet lokalt stednavn, som f.eks. navnet på en del af bosted eller en ø. Som supplerende bostednavneanvendes Stednavnenævnets fortegnelse over grønlandske stednavne, hvis stednavnet er optaget heri. Forkortelser bør så vidt muligt undgås.

Stk. 3. Et supplerende bostednavn kan sammensættes af indtil 34 tegn. Tegnene kan være store og små bogstaver i det grønlandske alfabet (a-å), cifrene 0-9, mellemrum, bindestreg, punktum og apostrof.

Stk. 4. Et supplerende bostednavn skal registreres således, at det kan skelnes fra navnet på det pågældende postnummerområde (postdistrikt).

Stk. 5. Adressemyndigheden skal geografisk afgrænse området for det supplerende bostednavn, så det ligger inden for bostedet. Supplerende bostednavne kan underopdeles i kvarterer. Området for et supplerende bostednavn må ikke overlappe området for et andet supplerende bostednavn.

Stk. 6. Adressemyndigheden bestemmer, fra hvilken dato det fastsatte supplerende bostednavn og evt. dets kvarterer er gældende.

Décret exécutif du gouvernement du Groenland sur les noms de rues, de lieux et de chemins, d'adresses et les noms résidentiels complémentaires (2021)

Article 3

Noms des routes

Un nom de rue peut comporter jusqu'à 40 caractères. Les abréviations dans les noms de rue doivent être évitées autant que possible.

3.2. Chaque nom de rue doit recevoir un nom d'adresse municipal comportant jusqu'à 20 caractères. Pour les noms de rue de 20 caractères ou moins, le nom de la rue est également le nom de l'adresse routière. Pour les noms de route de plus de 20 caractères, le nom d'adresse routière est fixé en abrégeant le nom de la route. Lors de l'abréviation, il faut employer autant de caractères que possible parmi les 20 caractères et de représenter tous les mots du nom de la rue. Les abréviations au début du nom de l'adresse routière doivent être évitées autant que possible pour des motifs de tri alphabétique automatique.

3.3. Les noms de routes et les noms d’adresses routières sont fixés conformément à l’orthographe officielle groenlandaise. Les noms de routes et les noms d'adresses routières dans le nord, l'est et le sud du Groenland peuvent présenter des différences d'orthographe en raison de variations dans les dialectes. Les caractères qui peuvent être inclus dans les noms de routes et les noms d'adresses routières sont les lettres majuscules et minuscules de l'alphabet groenlandais (a-å), les chiffres 0 à 9, les espaces, les tirets, les points et les apostrophes. Les noms de personnes et de lieux danois et étrangers peuvent être employés dans les noms de rues sans être reconnus dans l'orthographe groenlandaise, par exemple les noms de villes jumelles.

3.4. Lorsque l’autorité compétente en matière d’adresse fixe un nouveau nom de rue, qui doit contenir un nom de lieu existant, et que ce nom de lieu figure dans le registre des noms de lieux du Groenland, l’autorité compétente en matière d’adresse doit utiliser la forme du nom de lieu spécifié dans le registre des noms de lieux dans l'appellation de la rue.

Article 9

Noms de lieux supplémentaires

L'autorité compétente en matière d'adresse peut enregistrer des noms résidentiels supplémentaires qui sont inclus dans toutes les adresses situées dans la zone géographiquement définie couverte par le nom résidentiel supplémentaire en question, cf. le paragraphe 5.

9.2. Un nom de lieu réel ou un autre nom de lieu local, tel que le nom d’une partie d’un lieu de résidence ou d’une île, peut être employé comme nom de lieu supplémentaire.  La liste des noms de lieux groenlandais du Conseil des noms de lieux est utilisée comme nom de lieu supplémentaire, si le nom de lieu y est inclus. Les abréviations doivent être évitées dans la mesure du possible.

9.3. Un nom de lieu de résidence supplémentaire peut être composé de 34 caractères au maximum. Les caractères peuvent être des lettres majuscules et minuscules de l'alphabet groenlandais (a-å), les chiffres de 0 à 9, des espaces, des tirets, des points et des apostrophes.

9.4. Un nom de lieu de résidence supplémentaire doit être enregistré de manière à pouvoir être distingué du nom du district postal concerné.

9.5. L'autorité compétente en matière d'adresse doit délimiter géographiquement la zone du lieu de résidence complémentaire de manière à ce qu'il soit situé à l'intérieur du lieu de résidence. Les noms de lieux supplémentaires peuvent être subdivisés en quartiers. La zone d'un nom de lieu de résidence complémentaire ne doit pas chevaucher la zone d'un autre nom de lieu de résidence complémentaire.

9.6. L'autorité d'adressage détermine à partir de quelle date le nom résidentiel supplémentaire et, le cas échéant, ses quartiers sont valables.

Inatsisartutlov om filmvirksomhed (2024)

Artikel 3

Ved en grønlandsk film forstås en film, der har 1 eller flere grønlandske producenter og som i væsentlige dele er indspillet på grønlandsk sprog eller rummer en særlig kunstnerisk eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af filmkunst og filmkultur i Grønland, jf. dog § 4, stk. 2.

Stk. 2. Ved en udenlandsk film forstås en film, der ikke er en grønlandsk film.

Stk. 3. Ved en grønlandsk producent forstås:

1) en person, der har dansk statsborgerskab og har bopæl i Grønland og har haft det i mindst 5 sammenhængende år umiddelbart forud herfor,

2) et aktieselskab eller anpartsselskab, der er registreret i Grønland, hvis flertallet af direktionens medlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne har dansk statsborgerskab og har bopæl i Grønland og har haft det i mindst 5 sammenhængende år umiddelbart forud herfor,

3) et andet i Grønland hjemmehørende selskab end nævnt i nr. 2 med begrænset ansvar, herunder fonde og foreninger, hvis flertallet af direktionens medlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne har dansk statsborgerskab og har bopæl i Grønland og har haft det i mindst 5 sammenhængende år umiddelbart forud herfor,

4) et aktieselskab eller anpartsselskab, der har indregistreret filial hos Erhvervsstyrelsen, eller et andet selskab med begrænset ansvar, for så vidt filialbestyreren har dansk statsborgerskab og har bopæl i Grønland og har haft det i mindst 5 sammenhængende år umiddelbart forud herfor, eller

5) en institution, der er ejet eller drevet af Grønlands Selvstyre eller 1 eller flere kommuner.

Stk. 4. Naalakkersuisut kan dispensere fra bopælskravet i stk. 3, når ganske særlige forhold taler derfor, herunder at bopæl uden for Grønland skyldes uddannelsesforhold, forsorgsforhold, hvorved grønlandske myndigheder har medvirket, eller særlige familiemæssige forhold sammenholdt med, hvor tæt personen er på at opfylde kravet i stk. 3.

Stk. 5. Ved en udenlandsk producent forstås en producent, der ikke er grønlandsk producent.

Stk. 6. Kravet om statsborgerskab, eller om bopæl eller hjemsted eller registrering i Grønland efter stk. 3, nr. 1-3 og 5, bortfalder, hvis internationale aftaler, som Grønland har indgået eller tilsluttet sig, kræver det.

Artikel 4

Ved en koproduceret film forstås en film, der er produceret ved samarbejde med 1 eller flere udenlandske producenter og mindst 1 grønlandsk producent.

Stk. 2. En koproduceret film kan betragtes som grønlandsk under forudsætning af, at der er et rimeligt forhold mellem den grønlandske og den udenlandske økonomiske indsats og indflydelse på filmproduktionen og mellem indsatsen fra hver side i kunstnerisk eller i teknisk henseende.

Artikel 5

Grønlands Filminstitut har til formål:

1) at fremme filmvirksomhed, filmkultur, biografkultur og filmfestivalkultur i Grønland,

2) at varetage funktionen som national filmkommission, jf. stk. 3,

3) at udbrede kendskabet til grønlandske og udenlandske film i Grønland,

4) at fremme salget af og kendskabet til grønlandsk film i udlandet,

5) at indsamle film- og tv-litteratur og at gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden,

Stk. 2. Grønlands Filminstitut har endvidere til opgave:

1) at yde økonomisk støtte til manuskriptudarbejdelse, udvikling, produktion, lancering, markedsføring, promovering, forevisning og distribution af grønlandske film og koproducerede film samt andre aktiviteter til fremme af filmvirksomhed, filmkultur og biografkultur i Grønland, og

2) at behandle ansøgninger om tilladelse til at filme i Grønland og foretage registrering af nøgleoplysninger om filmprojektet og de ansvarlige herfor.

Stk. 3. Funktionen som filmkommission omfatter facilitering og tiltrækning af internationale film- og tv-produktioner til Grønland og fremme af Grønlands film- og tv-infrastruktur.

Loi du Groenland sur l'industrie cinématographique (2024)

Article 3

On entend par film groenlandais un film dont le réalisateur est un ou plusieurs Groenlandais et qui est essentiellement enregistré en langue groenlandaise ou qui contient un effort artistique ou technique particulier, lequel contribue à la promotion de l'art cinématographique et de la culture cinématographique au Groenland, cf. toutefois l'article 4, paragraphe 2.

3.2. Un film étranger désigne un film qui n’est pas un film groenlandais.

3.3. Un producteur groenlandais désigne :

1) une personne qui a la nationalité danoise et qui réside au Groenland et qui l'a eue pendant au moins cinq années consécutives immédiatement avant cette date;

2) une société anonyme ou une société privée à responsabilité limitée enregistrée au Groenland, si la majorité des membres du conseil d'administration et la majorité des membres du conseil d'administration ont la nationalité danoise et résident au Groenland et ce depuis au moins cinq années consécutives immédiatement avant cette date;

3) une société domiciliée au Groenland autre que celle mentionnée au n° 2 à responsabilité limitée, y compris les fondations et les associations, si la majorité des membres du conseil d'administration et la majorité des membres du conseil d'administration ont
la nationalité danoise et résident au Groenland et l'ont obtenue pendant au moins cinq années consécutives immédiatement avant cette date;

4) une société à responsabilité limitée ou une société à responsabilité limitée qui a enregistré une succursale auprès de l'Autorité commerciale danoise, ou une autre société à responsabilité limitée, à condition que le directeur de la succursale ait
la nationalité danoise
et réside au Groenland et ce depuis au moins cinq années consécutives immédiatement avant cette date; ou

5) une institution détenue ou exploitée par le gouvernement du Groenland ou par une ou plusieurs municipalités.

3.4. Le gouvernement du Groenland peut accorder des exemptions à l’obligation de résidence visée au paragraphe 3, lorsque des circonstances très particulières le justifient, notamment la résidence hors du Groenland en raison de circonstances scolaires, d'arrangements de soins auxquels les autorités groenlandaises ont participé ou de circonstances familiales particulières par rapport à la proximité de la personne avec l'exigence du paragraphe 3.

3.5. Un producteur étranger désigne un producteur qui n’est pas
un producteur groenlandais.

3.6. L’exigence de la nationalité, de la résidence, du domicile ou de l’enregistrement au Groenland conformément aux paragraphes 1 à 3 et 5 du paragraphe 3 devient caduque si les accords internationaux auxquels le Groenland a adhéré le requiert.

Article 4

On entend par film coproduit un film réalisé en collaboration avec un ou plusieurs producteurs étrangers et au moins un producteur groenlandais.

4.2. Un film coproduit peut être considéré comme groenlandais à condition qu'il existe une relation raisonnable entre l'effort économique groenlandais et étranger et leur influence sur la production du film et entre l'effort de chaque partie en termes artistiques ou techniques.

Article 5

L'Institut cinématographique du Groenland poursuit les objectifs suivants:

1) promouvoir la réalisation cinématographique, la culture cinématographique, la culture biographique et la culture des festivals de cinéma au Groenland;

2) d'exercer la fonction de Commission cinématographique nationale, cf. paragraphe 3;

3)
faire connaître les films groenlandais et étrangers au Groenland;

4) promouvoir la vente et la notoriété des films groenlandais à l’étranger;

5) de collecter des documents sur le cinéma et la télévision et de mettre les collections à la disposition du public,

5.2. L'Institut cinématographique du Groenland est responsable des activités suivantes:

1) fournir un soutien financier à l'écriture de scénarios, au développement, à la production, au lancement, à la commercialisation, à la promotion, à la projection et à la distribution de films groenlandais et de films coproduits ainsi qu'à d'autres activités visant à promouvoir la réalisation cinématographique, la culture cinématographique et la culture biographique au Groenland; et

2) traiter les demandes d’autorisation de tournage au Groenland et enregistrer les informations clés sur le projet de film et les personnes qui en sont responsables.

5.3. La fonction de la Commission cinématographique consiste notamment à faciliter et à attirer des productions cinématographiques et télévisuelles internationales au Groenland et à promouvoir l'infrastructure cinématographique et télévisuelle du Groenland.

Inatsisartutlov om radio- og tv-virksomhed (2014)

Artikel 20

KNR [
Kalaallit Nunaata Radioa] har til formål via tv og radio at sikre hele den grønlandske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning (public service forpligtelserne). KNR kan i sit udbud af programmer og tjenester tillige benytte internet og andre elektroniske platforme.

Stk. 8. KNR skal gennem anvendelse af nye teknologier tilstræbe at styrke adgangen til programudbuddet for personer med et handicap, herunder tilstræbe, at dækning af begivenheder af stor samfundsmæssig interesse så vidt mulig tekstes eller tegnsprogstolkes.

Stk. 9. KNR skal i programudbuddet sikre, at der tages størst mulig hensyn til de mindretal i befolkningen, der har et andet modersmål end grønlandsk.

Artikel 24

KNR skal gennem en aktiv sprogpolitik medvirke til at bevare og udvikle det grønlandske sprog.

Artikel 25

KNR skal sikre, at en væsentlig del af KNR’s nyhedsprogrammer produceres i form af egenproduktioner, jf. stk. 2.

Stk. 2. Ved egenproduktion forstås redigerede radio- og tv-programmer, som KNR selv har produceret, og redigerede programmer, som KNR som hovedproducent har produceret i samproduktion med eksterne producenter.

Stk. 3. Ud over KNR’s egenproduktioner tilvejebringes programmerne ved bestilling og ved indkøb fra eksterne producenter, jf. § 20, stk. 4. Programmer kan tillige produceres som samproduktioner mellem KNR og eksterne producenter.

Artikel 47

Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, hvordan reklamer kan indgå i programvirksomheden, herunder regler om identifikation, placering, sprog og indhold og omfang af reklamer. Naalakkersuisut kan i den forbindelse fastsætte regler om placering af reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter til børn.

______

Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) est la société de la radiotélévision publique nationale du Groenland. Fondée en 1958, il s'agit d'une entreprise publique indépendante appartenant à l'État groenlandais. Elle fonctionne en partenariat avec Danmarks Radio (DR), la société de radiotélévision danoise, et est membre associé de l'Union européenne de radio-télévision (UER) et de Nordvision.

Loi sur Groenland sur la radio et la télévision (2014)

Article 20

La KNR [Kalaallit Nunaata Radioa] a pour objectif d'assurer, par le biais de la télévision et de la radio, une large gamme de programmes et de services à l'ensemble de la population groenlandaise, notamment des reportages d'actualité, des informations, de l'éducation, de l'art et du divertissement (obligations de service public). La KNR peut également utiliser l'Internet et d’autres plateformes électroniques dans son offre de programmes et de services.

20.8. La KNR s'efforcera, grâce à l'usage des nouvelles technologies, de renforcer l'accès à l'offre de programmes pour les personnes handicapées, notamment en s'efforçant de garantir que la couverture des événements de grand intérêt social soit sous-titrée ou interprétée dans la langue des signes dans la mesure du possible.

20.9. La KNR doit veiller à ce que, dans son offre de programmes, la plus grande attention possible soit accordée aux minorités de la population dont la langue maternelle n’est pas le groenlandais.

Article 24

La KNR doit contribuer à
la préservation et au développement de la langue groenlandaise par une politique linguistique active.

Article 25

La KNR doit veiller à ce qu'une partie importante de ses émissions d'information soit produite sous forme de productions internes, cf. le paragraphe 2.

25.2. La production propre désigne les émissions de radio et de télévision édités que la KNR a produites elle-même, ainsi que les émissions éditées que la KNR, en tant que producteur principal, a produites en coproduction avec des producteurs externes.

25.3. En plus des productions propres de a KNR, des émissions sont fournies sur commande et par achat auprès de producteurs externes, cf. l'art. 20, paragraphe 4. Les émissions peuvent également être produites en coproduction entre KNR et des producteurs externes.

Article 47

Le gouvernement du Groenland peut prévoir des règles sur la manière dont la publicité peut être incluse dans les émissions, y compris des règles sur l’identification, l'emplacement publicitaire,
la langue, le contenu et la portée de la publicité. À cet égard, le gouvernement du Groenland peut prévoir des règles relatives à l'emplacement de publicités destinées aux enfants et de publicités pour des produits destinés aux enfants.
______

Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) est la société de la radiotélévision publique nationale du Groenland. Fondée en 1958, il s'agit d'une entreprise publique indépendante appartenant à l'État groenlandais. Elle fonctionne en partenariat avec Danmarks Radio (DR), la société de radiotélévision danoise, et est membre associé de l'Union européenne de radio-télévision (UER) et de Nordvision.

Selvstyrets lovbekendtgørelse af Inatsisartutlov om folkeskolen (2023)

Artikel 1

Folkeskolen er den kommunale skole, der efter undervisningspligtens indtræden, jf. § 31, stk. 1 og 2, tilbyder børn og unge vederlagsfri undervisning i et 10-årigt skoleforløb, jf. dog § 31 stk. 3.

Artikel 5

Eleverne organiseres på de enkelte trin i årgangsdelte eller ikke-årgangsdelte klasser og undervises i fagdelte og tværfaglige forløb på skiftende hold sammensat af elever fra en eller flere klasser på det pågældende trin efter den enkelte elevs behov og interesse i forhold til læringsmålene, jf. § 14, stk. 2, § 18 og § 19. Organiseringen må ikke være niveaubaseret.

Stk. 2. Eleverne vil kunne organiseres i klasser og hold på tværs af trinnene, når elevernes aldersfordeling taler herfor. Organiseringen må ikke være niveaubaseret.

Stk. 3. Ved dannelsen af klasser skal der tilstræbes en forholdsmæssig ligelig fordeling af elever, der har grønlandsk som modersmål og elever, som ikke har grønlandsk som modersmål.

Décret-loi de  l'Inatsisartut sur l'enseignement primaire et secondaire (2023)

Article 1

L'école primaire est l'école municipale qui, après le début de la scolarité obligatoire, cf. l'art. 31, paragraphe 1 et 2, offre aux enfants et aux jeunes une éducation gratuite dans le cadre d'un cursus scolaire de 10 ans, sous réserve de l'art. 31.3.

Article 5

Les élèves sont organisés à chaque niveau en classes séparées ou non par des niveaux séparés et sont enseignés dans des cours séparés par matières et interdisciplinaires en groupes alternés composés d'élèves d'une ou plusieurs classes du niveau concerné en fonction des besoins individuels de l'élève et intérêts en relation avec les objectifs d’apprentissage, cf. l'art. 14, paragraphe 2, l'art. 18 et l'art. 19. L'organisation ne doit pas être basée sur des niveaux.

5.2. Les élèves pourront être organisés en classes et en équipes selon les niveaux lorsque la répartition par âge des élèves le justifie. L’organisation ne doit pas être basée sur des niveaux.

5.3. Lors de la formation des classes, il convient de s'efforcer d'obtenir une répartition proportionnellement égale des élèves
dont le groenlandais est la langue maternelle et des élèves dont le groenlandais n'est pas la langue maternelle.

Hjemmestyrets bekendtgørelse om supplerende undervisning, særligt tilrettelagt undervisning i grønlandsk og dansk, samt modersmålsundervisning (1999)

Artikel 6

Særligt tilrettelagt undervisning i grønlandsk gives til elever på 1. til 11. klassetrin, der ikke har grønlandsk som modersmål, og som ikke behersker grønlandsk i et sådan omfang, at de uden særlig støtte kan deltage i den almindelige grønlandsksprogede undervisning.

Artikel 7

Formålet med den særligt tilrettelagte undervisning i grønlandsk er, at eleven tilegner sig sådanne færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet grønlandsk, at eleven kan deltage i den almindelige grønlandsksprogede undervisning og i skolens aktiviteter i øvrigt.

Artikel 9

Undervisningen gives inden for eller uden for elevens normale undervisningstid efter elevens behov.

Stk. 2. Undervisningen kan gives som eneundervisning, holdundervisning, deletimer i forbindelse med klassens almindelige grønlandskundervisning, støtte i klassen eller undervisning i sprogværksted.

Stk. 3. Elever, der ved optagelse i skolen er helt uden forkundskaber i grønlandsk kan i et eller flere fag undervises på særlige hold.

Stk. 4. Undervisning på særlige hold kan foruden den særligt tilrettelagte undervisning i grønlandsk tillige omfatte undervisning i fagene dansk, regning/matematik og fysik/kemi og eventuelt også undervisning i fagene historie, geografi og biologi.

Stk. 5. Undervisning i det grønlandske sprog inddrages i videst muligt omfang i al undervisning på særlige hold.

Stk. 6. Undervisning på særlige hold kan tilrettelægges som ikke-fagdelt undervisning.

Stk. 7. Der skal løbende foretages en vurdering af den enkelte elevs færdigheder i grønlandsk med henblik på, at eleven i stadigt stigende omfang deltager i undervisningen i sin klasse.

Kapitel 3

Særligt tilrettelagt undervisning i dansk

Artikel 11

Særligt tilrettelagt undervisning i dansk gives til elever på 1. til 9. klassetrin, der har dansk som modersmål, herunder også til elever, der behersker både grønlandsk og dansk på modersmålsniveau.

Artikel 12

Formålet med den særligt tilrettelagte undervisning i dansk er at sikre elevens almene sproglige udvikling. Undervisningen skal medvirke til, at eleven tilegner sig grundlæggende sproglige færdigheder og sproglig bevidsthed som et udgangspunkt for sin videre udvikling af viden og færdigheder i dansk og grønlandsk samt andre sprog.

Artikel 13

Omfanget af den særligt tilrettelagte undervisning i dansk fastsættes med udgangspunkt i den enkelte elevs behov.

Artikel 14

Undervisningen gives inden for eller uden for elevens normale undervisningstid efter elevens behov.

Stk. 2. Undervisningen kan gives som holdundervisning, deletimer eller to-lærerordning i forbindelse med klassens almindelige danskundervisning.

Artikel 15

Ved optagelse af eleven i skolen træffer skolens leder efter en vurdering af elevens behov og sproglige forudsætninger i samråd med eleven og elevens forældre beslutning om, hvorvidt eleven skal henvises til særligt tilrettelagt undervisning i dansk.

Kapitel 4

Modersmålsundervisning

Artikel 16

For elever, der hverken har grønlandsk eller dansk som modersmål, kan der tilrettelægges modersmålsundervisning.

Artikel 17

Formålet med modersmålsundervisning er at sikre den enkelte elevs almene sproglige udvikling. Undervisningen skal medvirke til, at eleven tilegner sig grundlæggende sproglige færdigheder og sproglig bevidsthed, som et udgangspunkt for sin videre udvikling af viden og færdigheder i både modersmålet og grønlandsk samt andre sprog.

Artikel 18

Omfanget af modersmålsundervisningen fastsættes med udgangspunkt i den enkelte elevs behov.

Artikel 19

Undervisningen skal tilrettelægges uden for elevens normale undervisningstid.

Stk. 2. Undervisningen kan gives som holdundervisning eller på anden måde.

Artikel 20

Ved optagelse af eleven i folkeskolen træffer skolens leder efter en vurdering af elevens behov og sproglige forudsætninger i samråd med eleven og elevens forældre beslutning om, hvorvidt eleven skal tilbydes modersmålsundervisning.

Décret exécutif sur l'éducation complémentaire, l'éducation spécialement organisée en groenlandais et en danois et l'éducation en langue maternelle (1999)

Article 6

Un enseignement spécialement conçu en groenlandais est proposé aux élèves de la 1re à la 11e année qui n’ont pas le groenlandais comme langue maternelle et qui ne maîtrisent pas cette langue à un point tel qu’ils peuvent participer à un enseignement régulier en groenlandais sans soutien particulier.

Article 7

L'objectif de l'enseignement spécialement conçu en groenlandais est de permettre à l'élève d'acquérir des compétences de compréhension et d'usage du groenlandais parlé et écrit afin qu'il puisse participer à l'enseignement général de la langue groenlandaise et à d'autres activités scolaires.

Article 9

L'enseignement est donné à l'intérieur ou à l'extérieur des heures normales d'enseignement de l'élève selon les besoins de ce dernier.

9.2. L'enseignement peut être donné sous forme de cours individuels, de cours collectifs, de cours fractionnés en lien avec les cours réguliers de groenlandais de la classe, de soutien en classe ou d'enseignement dans le cadre d'un atelier linguistique.

9.3. Les élèves qui, lors de leur admission à l'école, n'ont aucune connaissance préalable du groenlandais peuvent recevoir leur enseignement dans une ou plusieurs matières dans des classes spéciales.

9.4. Outre l'enseignement spécialement organisé du groenlandais, l'enseignement dans des classes spéciales peut également inclure l'enseignement des matières suivantes : le danois, l'arithmétique-mathématiques et physique-chimie et éventuellement aussi l'enseignement des matières suivantes : l'histoire, la géographie et la biologie.

9.5. L’enseignement de la langue groenlandaise est inclus dans la mesure du possible dans tous les enseignements des classes spéciales.

9.6. L’enseignement dans les classes spéciales peut être organisé comme un enseignement non disciplinaire.

9.7. Une évaluation des compétences individuelles de l'élève en groenlandais doit être effectuée de manière continue afin que l'élève participe de plus en plus à l'enseignement dans sa classe.

Chapitre III

Enseignement spécialement conçu en danois

Article 11

Un enseignement danois spécialement conçu est proposé aux élèves de la 1re à la 9e année dont le danois est la langue maternelle, y compris aux élèves qui maîtrisent à la fois le groenlandais et le danois à un niveau de langue maternelle.

Article 12

L'objectif de l'enseignement spécialement conçu en danois est d'assurer le développement linguistique général de l'élève. L'enseignement doit contribuer à l'acquisition par l'élève de compétences linguistiques de base et d'une conscience linguistique comme point de départ pour le développement ultérieur des connaissances et des compétences en danois et en groenlandais ainsi que dans d'autres langues.

Article 13

La portée de l'enseignement du danois spécialement conçu est déterminée en fonction des besoins individuels de chaque élève.

Article 14

L'enseignement est donné à l'intérieur ou à l'extérieur des heures normales d'enseignement de l'étudiant selon les besoins de ce dernier.

14.2. L'enseignement peut être donné sous forme de cours collectifs, de cours fractionnés ou de cours à deux enseignants en lien avec les cours réguliers de danois de la classe.

Article 15

Lors de l'admission d'un élève à l'école, le directeur de l'école, après avoir évalué les besoins et les capacités linguistiques de l'élève en consultation avec celui-ci et ses parents, décide s'il doit être orienté vers des cours de danois spécialement conçus.

Chapitre IV

Enseignement de la langue maternelle

Article 16

Pour les élèves dont la langue maternelle n'est ni le groenlandais ni le danois, un enseignement dans la langue maternelle peut être organisé.

Article 17

L’objectif de l’enseignement de la langue maternelle est d’assurer le développement linguistique général de chaque élève. L'enseignement doit contribuer à l'acquisition par l'élève de compétences linguistiques de base et d'une conscience linguistique, comme point de départ pour le développement ultérieur des connaissances et des compétences tant dans la langue maternelle qu'en groenlandais et dans d'autres langues.

Article 18

La portée de l’enseignement en langue maternelle est déterminée en fonction des besoins individuels de chaque élève.

Article 19

L'enseignement doit être organisé en dehors des heures normales d'enseignement de l'étudiant.

19.2. L'enseignement peut être donné en classe ou d'une autre manière.

Article 20

Lors de l'admission d'un élève à l'école primaire, le directeur de l'école, après avoir évalué les besoins et les capacités linguistiques de l'élève en consultation avec celui-ci et ses parents, décide s'il doit bénéficier d'un enseignement dans sa langue maternelle.

Inatsisartutlov om markedsføring og mærkning (2015)

Artikel 7

Vejledning


Ved tilbudsafgivelse, ved indgåelse af aftale eller efter omstændighederne på leveringstidspunktet skal der gives en efter formuegodets eller ydelsens art forsvarlig vejledning, når denne er af betydning for bedømmelsen af godets eller ydelsens karakter eller egenskaber, herunder især brugsegenskaber, holdbarhed, farlighed og vedligeholdelsesmulighed.

Stk. 2. Vejledningen skal gives på et sprog, som forstås af den, vejledningen skal rettes til.

Artikel 8

Sproganvendelse


Skriftlig reklamering, skiltning og markedsføring i det offentlige rum skal i videst muligt omfang ske på grønlandsk. Markedsføringen kan ske på andre sprog.

Artikel 13

Garanti

Erklæring om ydelse af garanti eller lignende må kun anvendes, såfremt erklæringen giver modtageren en bedre retsstilling, end denne har efter lovgivningen.

Stk. 2. Ydes der garanti, skal den erhvervsdrivende klart og tydeligt informere om dens indhold og give de oplysninger, der er nødvendige for at gøre garantien gældende.

Stk. 3. Ydes der garanti, skal den erhvervsdrivende klart og tydeligt informere om, at forbrugernes ufravigelige rettigheder efter lovgivningen ikke berøres af garantien.

Stk. 4. Den erhvervsdrivende skal efter anmodning fra forbrugeren udlevere garantien skriftligt. Skriftlige garantier kan være affattet på grønlandsk, dansk eller engelsk. Forbrugeren vælger, hvilket af de 3 sprog denne ønsker garantien udleveret på.

Loi de l'Inatsisartut sur la commercialisation et l’étiquetage (2025)

Article 7

Orientations


Lors de la soumission d'une offre, lors de la conclusion d'un contrat ou en fonction des circonstances au moment de la livraison, des indications appropriées doivent être fournies en fonction de la nature du bien ou du service, lorsque cela est important pour l'évaluation de la nature ou des propriétés du bien ou du service. le bien ou le service, y compris notamment son utilité, sa durabilité, sa dangerosité et sa facilité d'entretien.

7.2. Les informations doivent être fournies dans une langue comprise par la personne à laquelle elles sont destinés.

Article 8

Emploi de la langue


La publicité écrite, la signalisation et le marketing dans les espaces publics doivent, dans la mesure du possible,
être rédigés en groenlandais. Le marketing peut être libellé dans une autre langue.

Article 13

Garantie

Une déclaration de garantie ou autre ne peut être utilisée que si la déclaration confère au destinataire une meilleure position juridique que celle dont il bénéficie en vertu de la loi.

13.2. Si une garantie est fournie, le commerçant doit informer clairement et distinctement de son contenu et fournir les informations nécessaires pour faire usage de la garantie.

13.3. Si une garantie est fournie, le commerçant doit informer clairement et distinctement que les droits inaliénables des consommateurs en vertu de la loi ne sont pas affectés par la garantie.

13.4. Le commerçant doit, à la demande du consommateur, fournir la garantie par écrit. Les garanties écrites peuvent être rédigées en groenlandais, en danois ou en anglais. Le consommateur choisit dans laquelle des trois langues il souhaite que la garantie soit fournie.

Inatsisartutlov om den gymnasiale uddannelse (2011)

Artikel 31

Undervisningssprog og sprogpædagogiske principper


Undervisningssprogene er grønlandsk og dansk. Engelsk eller andre sprog kan tillige inddrages som undervisningssprog.

Stk. 2. I undervisningen benyttes en fælles grammatisk terminologi.

Artikel 32

Undervisningen skal i alle fag, bortset fra grønlandsk som modersmål på A-niveau, baseres på en andetsprogspædagogik, som styrker elevernes sproglige udvikling og tilegnelse af det faglige stof.

Loi de l'Inatsisartut sur l'enseignement secondaire supérieur (2011)

Article 31

Langue d'enseignement et principes linguistiques pédagogiques


L
es langues d’enseignement sont le groenlandais et le danois. L'anglais ou d'autres langues peuvent également être incluses comme langue d'enseignement.

31.2. Une terminologie grammaticale commune doit être employée dans l’enseignement.

Article 32

L'enseignement dans toutes les matières, à l'exception du groenlandais comme langue maternelle au niveau A, doit être basé sur une pédagogie de la langue seconde qui renforce le développement linguistique des élèves et l'acquisition de la matière.

Bekendtgørelse af retsplejelov for Grønland (2023)

Artikel 95

Retssproget er grønlandsk og dansk. Hvis ikke alle rettens medlemmer og sagens parter forstår det anvendte sprog, skal en tolk oversætte.

Stk. 2. §§ 49-51 om inhabilitet gælder også for tolke.

Stk. 3. Er det ikke muligt at tilkalde tolkebistand til det berammede retsmøde, eller vil tilkaldelse af tolk betyde en langvarig og uhensigtsmæssig udsættelse af sagen, kan et af rettens medlemmer dog oversætte.

Stk. 4. Oversætter en af de i stk. 3 nævnte personer, skal det skrives i retsbogen.

Stk. 5. En tolk kan medvirke under anvendelse af fjernkommunikation med billede, hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder, at tolken møder samme sted som den, der skal tolkes for, og tolkning via fjernkommunikation med billede findes forsvarligt. Når der tolkes for en person, der deltager via fjernkommunikation, bør tolken befinde sig samme sted som den pågældende.

Artikel 355

Anholdelsen skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader.

Stk. 2. Politiet skal snarest muligt i et sprog, som den pågældende forstår, gøre den anholdte bekendt med sigtelsen og tidspunktet for anholdelsen. Det skal fremgå af rapporten, at denne regel er fulgt.

Artikel 438

Anklageskriftet skal udarbejdes på eller oversættes til et sprog, som tiltalte forstår.

Artikel 443

Samtidig med indleveringen af anklageskriftet indleveres til retten sagens dokumenter eller genpart heraf samt en fortegnelse over de vidner, der skal føres under sagen, og de bevismidler, der i øvrigt vil blive påberåbt.

Stk. 2. Bevisfortegnelsen skal udarbejdes på eller oversættes til et sprog, som tiltalte forstår.

Artikel 461

De forklaringer, der afgives under afhøringen, gengives i retsbogen på det sprog, som forklaringen er afgivet på. Dette kan dog fraviges, hvis det findes nødvendigt og forsvarligt. Forklaringen oplæses for den pågældende, som opfordres til at udtale sig om, hvorvidt forklaringen er gengivet korrekt. Forklaringen, således som den gengives i retsbogen, oversættes for de medlemmer af retten, som ikke forstår det sprog, den er afgivet på.

Artikel 478

Dommen skal udarbejdes på eller oversættes til et sprog, tiltalte forstår.

Artikel 539

Snarest muligt efter at have modtaget tiltaltes anke udarbejder anklagemyndigheden en ankemeddelelse, der søges forkyndt for tiltalte.

Stk. 3. Ankemeddelelsen eller en genpart heraf skal være skrevet på et sprog, som tiltalte forstår.

Artikel 553

Når ankemeddelelsen er forkyndt for tiltalte, indleverer anklagemyndigheden ankemeddelelsen til landsretten sammen med sagens dokumenter eller en genpart heraf samt en bevisfortegnelse over de vidner, der skal føres under sagen, og de bevismidler, der i øvrigt vil blive påberåbt.

Stk. 2. Bevisfortegnelsen eller en genpart heraf skal være skrevet på et sprog, som tiltalte forstår.

Décret de la loi sur l'administration de la justice au Groenland (2023)

Article 95

Les langues judiciaires sont
le groenlandais et le danois. Si tous les membres du tribunal et les parties au procès ne comprennent pas la langue employée, un interprète doit traduire.

95.2. Les articles 49 à 51 concernant à la disqualification s’appliquent également aux interprètes.

95.3. S’il n’est pas possible de faire appel à un
interprète lors de l’audience prévue, ou si le recours à un interprète entraînerait un report long et inapproprié du procès, l’un des membres du tribunal peut traduire.

95.4. Si l’une des personnes visées au paragraphe 3 fait une
traduction
, celle-ci doit être consignée dans le registre du tribunal.

95.5. Un interprète peut participer en employant la communication à distance par vidéo s'il est proportionnellement difficile pour l'interprète de se rencontrer au même endroit que la personne pour qui l'interprète doit traduire, et si l'interprétation par communication à distance par vidéo est considérée comme appropriée. Lors de l’interprétation d'une personne participant par communication à distance, l’interprète doit se trouver au même endroit que cette personne.

Article 355

L’arrestation doit être effectuée avec la plus grande douceur possible, dans la mesure où les circonstances le permettent.

355.2. La police doit informer la personne en état d'arrestation de l’accusation portée contre elle et de l’heure de l’arrestation dans les plus brefs délais, dans une langue comprise par cette personne. Le rapport doit démontrer que cette règle a été respectée.

Article 438

L’acte d’accusation doit être rédigé ou traduit
dans une langue comprise par le défendeur.

Article 443

En même temps que le dépôt de l'acte d'accusation, les pièces du dossier ou une copie de celles-ci, ainsi qu'une liste des témoins à citer au cours du procès et les preuves sur lesquelles on s'appuiera par ailleurs, sont soumis au tribunal.

443.2. La liste des preuves doit être rédigée ou traduite dans une langue comprise par le défendeur.

Article 461

Les déclarations faites lors de l’audience sont reproduites au procès-verbal dans la langue dans laquelle la déclaration a été faite. Il peut toutefois être renoncé à cette obligation si cela est jugé nécessaire et justifié. L'explication est lue à la personne concernée, qui est invitée à commenter si l'explication a été reproduite correctement. L'explication, telle que reproduite dans le registre du tribunal, est traduite pour les membres du tribunal
qui ne comprennent pas la langue dans laquelle elle est donnée.

Article 478

Le jugement doit être rédigé ou traduit
dans une langue comprise par le défendeur.

Article 539

Dès que possible après avoir reçu l'appel du défendeur, le Ministère public prépare un avis d'appel, qui doit être signifié au défendeur.

539.3. L’avis d’appel ou une copie de celui-ci doit être rédigé dans une langue comprise par le défendeur.

Article 553

Lorsque l'avis d'appel a été signifié au défendeur, le Ministère public soumet l'avis d'appel à la Haute Cour avec les documents de l'affaire ou une copie de ceux-ci, ainsi qu'une liste des preuves des témoins à appeler au cours de l'affaire et les preuves sur lesquelles on s’appuiera autrement.

553.2. La liste des preuves ou une copie de celle-ci doit être rédigée dans une langue comprise par le défendeur.


 

Forretningsorden for Inatsisartut af 12. november 2010 med ændringer af 22. september 2011, 29. maj 2012, 28. maj 2015, 1. juni 2016,
22. november 2019 og 24. november 2022.

Artikel 53

Møderne i Inatsisartut er offentlige. Inatsisartut kan dog vedtage, at enkelte sager skal behandles for lukkede døre. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af Inatsisartut eller mødelederen.

Stk. 2. Valg af repræsentanter til råd og nævn m.v. jf. § 24 foretages altid for lukkede døre.

Artikel 54

Forhandlingerne i Inatsisartut foregår på grønlandsk. Medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut, der ikke behersker grønlandsk, har adgang til at tale dansk med tolkning til grønlandsk, ligesom forhandlingerne skal kunne følges på dansk.

Artikel 55

Formandskabet for Inatsisartut offentliggør forhandlingerne i Inatsisartut på grønlandsk og dansk på Inatsisartut’s hjemmeside.

Règlement intérieur de l'Inatsisartut du 12 novembre 2010 avec modifications du 22 septembre 2011, du 29 mai 2012, du 28 mai 2015, du 1er juin 2016,
du 22 novembre 2019 et du 24 novembre 2022.

Article 53

Les assemblées de l'Inatsisartut sont publiques. Toutefois, la Cour suprême peut décider que des affaires individuelles doivent être entendues à huis clos. La question de savoir si une question constitue un motif de clôture de l'assemblée est négociée à huis clos si cela est déterminé par l'Inatsisartut ou par le président.

53.2. L’élection des représentants aux conseils et aux commissions, etc., cf. l'art. 24, se déroule toujours à huis clos.

Article 54

Les discussions à Inatsisartut se déroulent
en groenlandais. Les membres de l’Inatsisartut et du Naalakkersuisut qui ne parlent pas le groenlandais ont la possibilité de s'exprimer en danois avec interprétation en groenlandais, et les discussions doivent pouvoir se poursuivre en danois.

Article 55

La présidence d'Inatsisartut publie les discussions de l'Inatsisartut
en groenlandais et en danois sur le site Internet de l'Inatsisartut.

Inatsisartutlov om Inatsisartut og Naalakkersuisut (2023)

Artikel 9

Møder i Inatsisartut er offentlige. Inatsisartut kan dog vedtage at behandle enkelte sager for lukkede døre. Spørgsmålet
om, hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, forhandles for lukkede døre, hvis dette bestemmes af Inatsisartut eller
mødelederen.

Stk. 2. Forhandlingerne i Inatsisartut foregår på grønlandsk. Medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut, der ikke behersker grønlandsk, har adgang til at tale dansk med tolkning til grønlandsk, ligesom forhandlingerne skal kunne følges på dansk.

Stk. 3. Forhandlingerne i Inatsisartut med tilhørende bilag offentliggøres på grønlandsk og på dansk.

Stk. 4. Rigsombudsmanden har ret til at overvære åbne møder i Inatsisartut.

Loi sur l’Inatsisartut et le Naalakkersuisut (2023)

Article 9

Les assemblées de Inatsisartut sont publiques. Toutefois, l’Inatsisartut peut décider de traiter des cas individuels à huis clos. La question de savoir si un motif justifie la clôture de l'assemblée doit être entendue à huis clos, si cela est décidé par l’Inatsisartut ou par le président.

9.2. Les discussions à l'Inatsisartut se déroulent en groenlandais. Les membres de l’Inatsisartut et du Naalakkersuisut qui ne parlent pas le groenlandais peuvent s'exprimer en danois avec interprétation en groenlandais, et il doit être possible de poursuivre les discussions en danois.

9.3. Les discussions de l’Inatsisartut et ses annexes doivent
être publiées en groenlandais et en danois.

9.4. Le Médiateur a le droit d’assister aux assemblées publiques de l'Inatsisartut.



 

Page précédente

Groenland

Accueil: aménagement linguistique dans le monde