|
Groenland
Lois diverses à portée linguistique
|
1) Décret-loi du gouvernement du Groenland sur la Loi du Landsting concernant le traitement des affaires dans l’administration publique (2011)
2) Décret exécutif sur l'éducation complémentaire, l'éducation spécialement organisée en groenlandais et en danois et l'éducation en langue maternelle (1999)
3) Loi de l'Inatsisartut sur l'enseignement secondaire supérieur (2011)
4) Loi du Groenland sur la radio et la télévision (2014)
5) Décret exécutif sur l'étiquetage des aliments (2020)
6) Décret exécutif du gouvernement du Groenland sur les noms de rues, de lieux et de chemins, d'adresses et les noms résidentiels complémentaires (2021)
7) Règlement intérieur de l'Inatsisartut (2022)
8) Décret-loi de l'Inatsisartut sur l'enseignement primaire et secondaire (2023)
9) Décret-loi sur l'administration de la justice au Groenland (2023)
10) Loi sur l’Inatsisartut et le Naalakkersuisut (2023)
11) Loi du Groenland sur l'industrie cinématographique (2024)
12) Loi de l'Inatsisartut sur la commercialisation et l’étiquetage (2025)
Selvstyrets lovbekendtgørelse af landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning (2011) Artikel 1
Artikel 7 En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.
Artikel 7 a Den, der er part i en sag, kan tilkendegive at vedkommende ønsker at blive betjent på grønlandsk eller dansk. En sådan tilkendegivelse er bindende for myndigheden. |
Article 1
Article 7 Une autorité administrative doit, dans la mesure nécessaire, fournir des conseils et une assistance aux personnes qui s'informent sur des questions relevant du domaine de compétence d'une autorité.
Article 7a Une personne peut signifier lors d'une communication qu’elle souhaite recevoir le service en groenlandais ou en danois. Une telle demande est contraignante pour l’autorité. |
Mærkningsbekendtgørelsen (2020) Artikel 11 Mærkning i henhold til denne bekendtgørelse skal være:
Artikel 23 En allergen ingrediens skal fremhæves visuelt på en måde, der klart adskiller den fra de øvrige ingredienser på ingredienslisten, for eksempel ved hjælp af skrifttype, typografi eller baggrundsfarve.
|
Décret exécutif sur l'étiquetage des aliments (2020) Article 11 L'étiquetage selon le présent décret doit être :
Article 23 Un ingrédient allergène doit être mis en évidence visuellement de manière à le distinguer clairement des autres ingrédients de la liste des ingrédients, par exemple en utilisant une police, une typographie ou une couleur en arrière-plan.
|
Selvstyrets bekendtgørelse om vejnavne, pladsnavne og stinavne, adresser samt supplerende bostednavne (2021) Artikel 3 Vejnavne Et vejnavn kan sammensættes af indtil 40 tegn. Forkortelser i vejnavne bør så vidt undgås.
Artikel 9 Supplerende bostednavne Adressemyndigheden kan registrere supplerende bostednavne, der indgår i alle de adresser, der er beliggende på det geografisk afgrænsede område, som det pågældende supplerende bostednavn dækker, jf. stk. 5.
|
Article 3 Noms des routes Un nom de rue peut comporter jusqu'à 40 caractères. Les abréviations dans les noms de rue doivent être évitées autant que possible.
Article 9 Noms de lieux supplémentaires L'autorité compétente en matière d'adresse peut enregistrer des noms résidentiels supplémentaires qui sont inclus dans toutes les adresses situées dans la zone géographiquement définie couverte par le nom résidentiel supplémentaire en question, cf. le paragraphe 5.
|
Inatsisartutlov om filmvirksomhed (2024) Artikel 3 Ved en grønlandsk film forstås en film, der har 1 eller flere grønlandske producenter og som i væsentlige dele er indspillet på grønlandsk sprog eller rummer en særlig kunstnerisk eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af filmkunst og filmkultur i Grønland, jf. dog § 4, stk. 2. Stk. 2. Ved en udenlandsk
film forstås en film, der ikke er en grønlandsk film.
Stk. 4. Naalakkersuisut
kan dispensere fra bopælskravet i stk. 3, når ganske særlige
forhold taler derfor, herunder at bopæl uden for Grønland
skyldes uddannelsesforhold, forsorgsforhold, hvorved grønlandske
myndigheder har medvirket, eller særlige familiemæssige forhold
sammenholdt med, hvor tæt personen er på at opfylde kravet i stk.
3. Artikel 4 Ved en koproduceret film forstås en film, der er produceret ved samarbejde med 1 eller flere udenlandske producenter og mindst 1 grønlandsk producent. Stk. 2. En koproduceret film kan betragtes som grønlandsk under forudsætning af, at der er et rimeligt forhold mellem den grønlandske og den udenlandske økonomiske indsats og indflydelse på filmproduktionen og mellem indsatsen fra hver side i kunstnerisk eller i teknisk henseende. Artikel 5 Grønlands Filminstitut har til formål:
Stk. 2. Grønlands Filminstitut har endvidere til opgave:
Stk. 3. Funktionen som filmkommission omfatter facilitering og tiltrækning af internationale film- og tv-produktioner til Grønland og fremme af Grønlands film- og tv-infrastruktur. |
Loi du Groenland sur l'industrie cinématographique (2024) Article 3 On entend par film groenlandais un film dont le réalisateur est un ou plusieurs Groenlandais et qui est essentiellement enregistré en langue groenlandaise ou qui contient un effort artistique ou technique particulier, lequel contribue à la promotion de l'art cinématographique et de la culture cinématographique au Groenland, cf. toutefois l'article 4, paragraphe 2. 3.2. Un
film étranger désigne un film qui n’est pas un film
groenlandais.
3.4.
Le gouvernement du Groenland peut accorder des exemptions à
l’obligation de résidence visée au paragraphe 3, lorsque des
circonstances très particulières le justifient, notamment la
résidence hors du Groenland en raison de circonstances
scolaires, d'arrangements de soins auxquels les autorités
groenlandaises ont participé ou de circonstances familiales
particulières par rapport à la proximité de la personne avec
l'exigence du paragraphe 3. Article 4 On entend par film coproduit un film réalisé en collaboration avec un ou plusieurs producteurs étrangers et au moins un producteur groenlandais. 4.2. Un film coproduit peut être considéré comme groenlandais à condition qu'il existe une relation raisonnable entre l'effort économique groenlandais et étranger et leur influence sur la production du film et entre l'effort de chaque partie en termes artistiques ou techniques. Article 5 L'Institut cinématographique du Groenland poursuit les objectifs suivants:
5.2. L'Institut cinématographique du Groenland est responsable des activités suivantes:
5.3. La fonction de la Commission cinématographique consiste notamment à faciliter et à attirer des productions cinématographiques et télévisuelles internationales au Groenland et à promouvoir l'infrastructure cinématographique et télévisuelle du Groenland. |
Inatsisartutlov om radio- og tv-virksomhed (2014) Artikel 20
Artikel 24
Artikel 47 ______ Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) est la société de la radiotélévision publique nationale du Groenland. Fondée en 1958, il s'agit d'une entreprise publique indépendante appartenant à l'État groenlandais. Elle fonctionne en partenariat avec Danmarks Radio (DR), la société de radiotélévision danoise, et est membre associé de l'Union européenne de radio-télévision (UER) et de Nordvision. |
Loi sur Groenland sur la radio et la télévision (2014) Article 20
Article 24
Article 47 Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) est la société de la radiotélévision publique nationale du Groenland. Fondée en 1958, il s'agit d'une entreprise publique indépendante appartenant à l'État groenlandais. Elle fonctionne en partenariat avec Danmarks Radio (DR), la société de radiotélévision danoise, et est membre associé de l'Union européenne de radio-télévision (UER) et de Nordvision. |
Selvstyrets lovbekendtgørelse af Inatsisartutlov om folkeskolen (2023) Artikel 1
|
Décret-loi de l'Inatsisartut sur l'enseignement primaire et secondaire (2023) Article 1
|
Hjemmestyrets bekendtgørelse om supplerende undervisning, særligt tilrettelagt undervisning i grønlandsk og dansk, samt modersmålsundervisning (1999) Artikel 6 Særligt tilrettelagt
undervisning i grønlandsk gives til elever på 1. til 11.
klassetrin, der ikke har grønlandsk som modersmål, og som ikke
behersker grønlandsk i et sådan omfang, at de uden særlig støtte
kan deltage i den almindelige grønlandsksprogede undervisning. Formålet med den særligt
tilrettelagte undervisning i grønlandsk er, at eleven tilegner
sig sådanne færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet
grønlandsk, at eleven kan deltage i den almindelige
grønlandsksprogede undervisning og i skolens aktiviteter i
øvrigt. Undervisningen gives inden for eller uden for elevens normale undervisningstid efter elevens behov.
Kapitel 3 Artikel 11 Særligt tilrettelagt
undervisning i dansk gives til elever på 1. til 9. klassetrin,
der har dansk som modersmål, herunder også til elever, der
behersker både grønlandsk og dansk på modersmålsniveau. Formålet med den særligt
tilrettelagte undervisning i dansk er at sikre elevens almene
sproglige udvikling. Undervisningen skal medvirke til, at eleven
tilegner sig grundlæggende sproglige færdigheder og sproglig
bevidsthed som et udgangspunkt for sin videre udvikling af viden
og færdigheder i dansk og grønlandsk samt andre sprog. Omfanget af den særligt
tilrettelagte undervisning i dansk fastsættes med udgangspunkt i
den enkelte elevs behov. Undervisningen gives inden for eller uden for elevens normale undervisningstid efter elevens behov.
Artikel 15 Ved
optagelse af eleven i skolen træffer skolens leder efter en
vurdering af elevens behov og sproglige forudsætninger i samråd
med eleven og elevens forældre beslutning om, hvorvidt eleven
skal henvises til særligt tilrettelagt undervisning i dansk. Modersmålsundervisning Artikel 16 For elever, der hverken har
grønlandsk eller dansk som modersmål, kan der tilrettelægges
modersmålsundervisning. Formålet med
modersmålsundervisning er at sikre den enkelte elevs almene
sproglige udvikling. Undervisningen skal medvirke til, at eleven
tilegner sig grundlæggende sproglige færdigheder og sproglig
bevidsthed, som et udgangspunkt for sin videre udvikling af
viden og færdigheder i både modersmålet og grønlandsk samt andre
sprog. Omfanget af
modersmålsundervisningen fastsættes med udgangspunkt i den
enkelte elevs behov. Undervisningen skal tilrettelægges uden for elevens normale undervisningstid.
Artikel 20 Ved optagelse af eleven i folkeskolen træffer skolens leder efter en vurdering af elevens behov og sproglige forudsætninger i samråd med eleven og elevens forældre beslutning om, hvorvidt eleven skal tilbydes modersmålsundervisning. |
Article 6 Un enseignement
spécialement conçu
en groenlandais
est proposé aux
élèves de la 1re
à la 11e
année qui n’ont pas
le groenlandais
comme langue maternelle et qui ne maîtrisent pas cette langue
à un point tel qu’ils peuvent participer à un enseignement
régulier en
groenlandais
sans soutien particulier. L'objectif de
l'enseignement spécialement conçu
en groenlandais
est de permettre à l'élève d'acquérir des
compétences de
compréhension et d'usage du groenlandais parlé et écrit
afin qu'il puisse
participer à l'enseignement général de la langue groenlandaise
et à d'autres activités scolaires. L'enseignement est donné à l'intérieur ou à l'extérieur des heures normales d'enseignement de l'élève selon les besoins de ce dernier.
Chapitre III Article 11 Un
enseignement
danois
spécialement conçu est proposé aux élèves de la 1re
à la 9e
année dont le
danois est la langue
maternelle, y
compris aux élèves qui maîtrisent à la fois
le groenlandais et le danois à un niveau de langue maternelle.
L'objectif de l'enseignement spécialement conçu
en danois est
d'assurer le développement linguistique général de l'élève.
L'enseignement doit contribuer à l'acquisition par l'élève de
compétences
linguistiques de base et d'une conscience linguistique
comme point de
départ pour le développement ultérieur des connaissances et des
compétences
en danois et en groenlandais
ainsi que dans
d'autres langues. La
portée de l'enseignement
du danois
spécialement conçu est déterminée en fonction des besoins
individuels de chaque élève. L'enseignement est donné à l'intérieur ou à l'extérieur des heures normales d'enseignement de l'étudiant selon les besoins de ce dernier.
Article 15 Lors de l'admission d'un élève à l'école, le directeur de l'école, après avoir évalué les besoins et les capacités linguistiques de l'élève en consultation avec celui-ci et ses parents, décide s'il doit être orienté vers des cours de danois spécialement conçus. Chapitre IV Enseignement de la langue maternelle Article 16 Pour les élèves
dont la
langue maternelle n'est ni le groenlandais ni le danois,
un enseignement dans la langue maternelle peut être organisé. L’objectif de
l’enseignement de
la langue maternelle
est d’assurer le développement linguistique général de chaque
élève. L'enseignement doit contribuer à l'acquisition par
l'élève de compétences linguistiques de base et d'une conscience
linguistique, comme point de départ pour le développement
ultérieur des connaissances et des compétences
tant dans la langue maternelle qu'en groenlandais et dans
d'autres langues. La portée de l’enseignement en langue maternelle est déterminée en fonction des besoins individuels de chaque élève. Article 19 L'enseignement doit être organisé en dehors des heures normales d'enseignement de l'étudiant.
Article 20 Lors de l'admission d'un élève à l'école primaire, le directeur de l'école, après avoir évalué les besoins et les capacités linguistiques de l'élève en consultation avec celui-ci et ses parents, décide s'il doit bénéficier d'un enseignement dans sa langue maternelle. |
Inatsisartutlov om markedsføring og mærkning (2015) Artikel 7
Artikel 8
|
Loi de l'Inatsisartut sur la commercialisation et l’étiquetage (2025) Article 7
Article 8
|
Inatsisartutlov om den gymnasiale uddannelse (2011) Artikel 31
Artikel 32 Undervisningen skal i alle fag, bortset fra grønlandsk som modersmål på A-niveau, baseres på en andetsprogspædagogik, som styrker elevernes sproglige udvikling og tilegnelse af det faglige stof. |
Loi de l'Inatsisartut sur l'enseignement secondaire supérieur (2011)
Article 31
Article 32 L'enseignement dans toutes les matières, à l'exception du groenlandais comme langue maternelle au niveau A, doit être basé sur une pédagogie de la langue seconde qui renforce le développement linguistique des élèves et l'acquisition de la matière. |
Bekendtgørelse af retsplejelov for Grønland (2023) Artikel 95
Artikel 355
Artikel 438
Artikel 461 Artikel 478
Artikel 553
|
Décret de la loi sur l'administration de la justice au Groenland (2023)
Article 95
Article 355 L’arrestation doit être effectuée avec la plus grande douceur possible, dans la mesure où les circonstances le permettent.
Article 438
Article 461
Article 478 Article
539
Article
553
|
Forretningsorden for Inatsisartut af 12. november 2010 med
ændringer af 22. september 2011, 29. maj 2012, 28. maj 2015,
1. juni 2016, Artikel
53
Artikel 54 |
Règlement
intérieur de l'Inatsisartut du 12 novembre 2010 avec
modifications du 22 septembre 2011, du 29 mai 2012, du 28
mai 2015, du 1er
juin 2016,
Article 53
Article 54 |
Inatsisartutlov om Inatsisartut og Naalakkersuisut (2023) Artikel 9
|
Loi sur l’Inatsisartut et le Naalakkersuisut (2023) Article
9
|
![]() |
Page précédente |